Introduktion
Vi oplever vores hverdag gennem sanserne. Vi modtager signaler fra vores 7 sanser omkring ude- eller indefrakommende stimuli. Signalerne sendes videre til bearbejdning i hjernen, som herefter får os til at handle herudfra. Sanseintegration dækker over vores hjernes evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtrykkene. For at vi kan forstå og takle vores sanser, skal de kunne snakke sammen og hurtigt intergreres. Hvis vi har vanskeligheder med at bearbejde vores sanseindtryk, kan det skabe ubehag, uro eller uopmærksomhed.
Sensorisk profil
Vi har alle en sensorisk profil som påvirker os i vores hverdag. Hvis vi ikke kan bearbejde vores sanser til fulde, kan vi enten blive over- eller understimuleret på nogle af vores sanser. For nogen vil det ikke have en betydelig indflydelse i dagligdagen, mens det for andre kan have en indgribende påvirkning. Med alderen lærer vi at finde strategier for at imødekomme vores sensoriske behov. Eksempler herpå kan være, at en overstimuleret høresans betyder, at man tager høretelefoner på i store rum eller trækker sig ind i et roligt rum. Hvor man med en understimuleret proprioceptiv sans (muskel-led-sansen) vil tage ud og løbe en tur efter arbejde. Nogle børn har endnu ikke lært at kunne bearbejde og reagere i tide på, hvad sanserne har modtaget af stimuli. Det kræver meget læring både at kunne mærke hvilke stimuli man får, nå at opfange dem og agerer efter hvilket behov man har, inden ens “bærer flyder over”. Det er derfor vigtigt at barnets omgivelser og omgangskreds er indrettet til, at kunne imødekomme barnets behov. På den måde kan vi hjælpe barnet til at regulere sig selv, alt efter om sanserne bliver over- eller understimuleret.
Det er aldrig barnet der skal ændres på, men omgivelserne der skal indrettes efter barnets præferencer.
Ved online forældresparring får du mulighed for, at dykke ned i barnets adfærd og blive klogere på, hvorfor barnet handler, som det gør. Samtidig vil du også blive klogere på dit eget handlemønster, som kan være et helt andet end barnets.
Hvad består online forældresparring af?
Inden jeres online forældresparring for I tilsendt en email. Her beder jeg jer finde frem til jeres 3 hovedproblematikker. Det er disse, som vi tager udgangspunkt i under den online forældresparring.
Under samtalen starter I med at forklare jeres udfordringer, herefter stiller jeg uddybende spørgsmål hertil og til sidst vil jeg komme med nogle konkrete tiltag I kan implementere i hverdagen, for at imødekomme barnets sensoriske behov.
Efter den digitale sparring sender jeg et skriv til hver af deltagerne, som beskriver hvad vi har drøftet, hvilke sensoriske behov barnet har samt hvordan disse kan imødekommes med konkrete tiltag og øvelser.