Sanseintegration

Tegn på sansebearbejdningsvanskeligheder

Et barns sansebearbejdningsvanskeligheder vil kunne komme til udtryk ved:

• Følsom over for tøj der strammer eller kradser (f.eks. syninger stramme strømper)
• Bryder sig ikke om sæsonskifte hvor der skal bruges andet tøj (f.eks. skal bruge regntøj)
• Kan ikke sidde stille under måltider
• Kan ikke finde ud hvilken rækkefølge hvert stykke tøj skal på i
• Bliver hurtigt afledt
• Skal altid nå alverdens ting inden og under en aktivitet
• Virker ikke til at høre hvad der bliver sagt
• Falder ofte, går ind i ting og er klodset
• Får mange pludselige nedsmeltninger
• Bryder sig ikke om berøring ved at blive nysset i håret eller på kroppen
• Har svært ved at deltage i fødselsdage og familieaktiviteter
• Får mad ud over det hele under måltider

Hvad er sanseintegration?

Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser i alt, hvad vi foretager os. Vi føler tøjet på vores krop, mærker maden der tygges i vores mund, hører og ser hvad der sker omkring os, lugter os selv og vores omgivelser, omfanger hvad vores organer fortæller samt observerer hvor vores kropslegemer er placeret i forhold til hinanden og rummet vi befinder os i.

Alle disse sanseintryk modtager vores hjerne, som herefter skal integrere og organisere dem. For at vi kan fungere i dagligdagen, er det vigtigt at en stor del af disse stimuli ikke tager for meget opmærksomhed. Hvis vi hele tiden skulle forholde os til, at vores tøj gnider op af vores krop eller lydene der er omkring os, ville det besværliggøre opgaver eller aktiviteter der kræver vores fordybelse.

Hvor kommer vores sanseindtryk fra?

Vores sanseindtryk kommer både inde fra vores egen krop og fra omgivelserne omkring os. Sanserne opdeles i de indre og ydre sanser.

De indre sanser består af:

• Den proprioceptive sans (muskel-led-sansen)
• Den vestibulære sans (balance-sansen)
• Den taktile sans (berøringssansen)
• Den interoceptive sans

De ydre sanser består af:

• Den visuelle sans (synssansen)
• Den auditive sans (høresansen)
• Den gastatoriske sans (smagssansen)
• Den olfaktoriske sans (lugtesansen)

Når vi snakker om at ens sanseintegration er udfordret, kaldes det “sansebearbejdningsvanskeligheder”. Der opstår udfordringer med sansebearbejdningen, når hjernen ikke kan modtage, organisere eller reagere optimalt på sanseindtryk. Dette kan skyldes at man har en høj eller lav tolerance over for særlige sanseindtryk.

Hjernen regulerer vores indtryk

Vores hjerne er genial. Den kan vælge at skrue op og ned for sanseindtryk hvis den finder dem irrelevante. Det kan eksempelvis være tøjets berøring på din krop. Når du tager tøj på modtager vores taktilesans signalet om dette, som sendes videre til hjernen. Da vi ikke har behov for at reagere på dette sansestimuli, vælger hjernen at skrue ned fra signalet, så vi kan fordybe sig i andre vigtige aktiviteter.

Hvis barnet har en lav tolerance over for eksempelvis taktile stimuli, vil hjernen have svært ved at skrue ned for signaler om tøj på kroppen. Det kan særligt være syninger i tøjet, der bliver ved med at kradse eller strømper, der hele tiden strammer. Hvis disse signaler bliver ved med at fylde i barnets opmærksomhed, kan barnet blive overstimuleret og herved have svært ved at fordybe sig i andre aktiviteter. Når barnet har en lav tolerance over for sanseindtryk, vil barnets mentale og sensoriske tærskel hurtigt blive opnået. Derfor vil der hurtigt komme “en dråbe der får bægeret til at flyde over”.

Hvis barnet har en høj tolerance over for sanseindtryk, vil barnet enten kunne være opsøgende på at få flere sanseindtryk eller have svært ved at holde sig vågen og opmærksom. En høj tolerance kræver, at der skal mange og store sansestimuli til, for at barnets tærskel opnås.

Tolerance overfor sansestimuli

Vi har alle sammen et sensorisk behov hvor vi har en højere eller lavere tolerance over for særlige sansestimuli. Nogen kender sine strategier til at bearbejde eller opsøge sansestimuli, så der ikke sker en over- eller understimulering. Hvis en sensoriske behov ikke bliver imødekommet, vil det kunne resultere i sansebearbejdningsvanskeligheder. Det er vigtigt at vide, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at sanse verden på. Der er dog hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd ud fra den kontekst vi befinder os i.