Tegn på kranieskævhed
- Det ene øre sidder længere fremme end det andet.
- Det ene pandeben sidder længere fremme end det andet.
- Øjnene sidder skævt forskudt fra hinanden.
- Den forreste del af ansigtet er presset længere frem sammenlignet med andre børn (særligt panden).
- Baby ligger ofte med hovedet drejet mere til den ene side frem for den anden.
- Baby ligger ofte med næsen pegende lige op i luften.
- Håret er slidt mere af eller helt væk i enkelte områder på hovedet.
- Baby har svært ved at dreje hovedet over et højt punkt på kraniet.
Hvad er kranieskævhed?
Begrebet “kranieskævhed” dækker over barnets hovedform, som afviger fra det runde kranie.
Hvis der er tale om en skævhed af kraniet, kan formen enten være flad på den ene af kraniets sider (plagiocephali) eller på kraniets bagside (brachycephali).
Alle børn og voksne vil opleve at have “deres egen kranieform” som ofte hænger sammen med genetik. Nogle har et mere rundt kranie og ansigt, hvor andre har et smallere og mere langt kranie. Men der er forskel på disse “personlige” former og decideret kranieskævhed.
Kraniet er eftergiveligt
Kraniet på et spædbarn er meget blødt og derfor eftergiveligt. Det skyldes at kraniepladerne endnu ikke er vokset sammen. Når en baby skal fødes er det særdeles vigtigt, at kraniepladerne kan bevæges. Dette gør nemlig, at baby bedre kan komme igennem fødselskanalen og ikke står fast i bækkenet hos den fødende.
En tidlig indsats er vigtig
Kraniepladerne begynder at vokse sammen fra babyen er 3 måneder. De er fuldt sammenvokset når barnet er 1,5 år gammel. Det er i de første par måneder af barnets liv, at en kranieskævhed kan påvirkes i størst grad. Det er her kraniet er mest modtagelig overfor tryk, hvorfor der både hurtigt kan opstå en kranieskævhed og korrigeres for en skævhed. Ligeledes er en yngre baby mere modtagelig overfor fysiske tilrettelser, såsom passive stræk, forældre kan lave.
Kranieskævhed allerede som nyfødt
Mange babyer vil allerede fra fødslen have mindre eller større skævheder i deres kranie. Dette skyldes, det store pres, der kommer på kraniepladerne både inde i livmoderen og under en vaginalfødsel, En babys placering inde i livmoderen, har meget at sige for kranieformen i de første uger af babys liv uden for maven. Kraniet kan blive presset i én retning, hvis baby enten har stået fast langt nede i bækkenet i en længere periode eller ligget med en hånd oppe på den ene side af hovedet i de sidste uger af graviditeten.
Kranieskævhed kan komme hurtigt
De første uger af et spædbarns liv kan det endnu ikke flytte hovedet selv. Derfor kan kraniet hurtigt få en tydelig skævhed, hvis babyen enten har en lille asymmetri fra fødslen eller ofte ligger på den samme måde med hovedet. Kranieskævhed kan også opstå, hvis barnet har en favoritside. Her vil barnet dreje hovedet mod favoritsiden, hvorfor musklerne kan blive stærkere eller strammer på den ene side. Der kan dog godt være tale om en favoritside, selvom barnet ikke får en kranieskævhed.
Mange vil have oplevelsen af, at skævheden opstod fra den ene dag til den anden. Men bare rolig, når kraniepladerne endnu ikke er vokset sammen, kan skævheden godt rettes til igen. Denne proces er dog mere langsommelig. Dette sker ved en blanding af det indre tryk der sker når kraniet og hjernen vokser samt det ydre tryk der kommer fra hovedets placering på en flade.
Hold øje med udviklingen af kranieformen
En god måde at holde øje med kranieformens udvikling er at tage et billede én gang om måneden. Billedet tages oppefra mod toppen af hovedet, hvor barnet ligger på ryggen med næsen pegende lige op mod loftet. Her er det vigtigt at kunne se hele kraniet, begge barnets øreflipper (hvis muligt), pandeben og næsetip. Dette er nemlig punkterne man holder øje med i forhold til kranieskævheder. Gem billederne i en separat mappe. På den måde er det nemt at sammenligne udviklingen og se hvilken retning formen tager.
Årsager til kranieskævhed
- Baby ligger meget på ryggen.
- Baby har ofte hovedet i samme position i rygliggende.
- Baby har i længere tid ligget i samme position inde i livmoderen.
- Baby har stået fast i bækkenet i den sidste del af graviditeten eller under fødslen.
- Præmaturitet (for tidlig fødsel). Babyer der er født præmatur har et blødere kranie og tager længere tid om at styrke til, selvstændigt at dreje hovedet.
- Spændinger i nakke- eller halsmusklerne, der trækker hovedet i en særlig retning.
Hvis du er i tvivl om din baby har en kranieskævhed eller favoritside, så tøv ikke med at tage kontakt til mig for en uformel snak eller book en tid til tjek.
