At undgå at danne en favoritside hos en baby handler om at fremme symmetrisk udvikling og give barnet mulighed for at udforske verden omkring sig på en balanceret måde. Her er nogle trin, du kan følge:

Vend barnet rundt i sin seng: Dit barn vil ofte kigge efter dig om natten. Selvom det ikke vil kunne se dig direkte, så kan det høre, dufte og fornemme dig. Derfor vil barnet dreje hovedet hen mod dig. I de første 3 måneder af barnets liv, så gør det til en vane at vende barnet om i sin seng. Så den ene nat ligger barnet med hovedet i samme ende som dig, natten efter ligger barnet med hovedet i sin "fodende". 

Skift position: Når du placerer din baby i sengen eller på legetæppet, så sørg for at ændre retningen, som barnet vender sig efter. Skift til hvilken side legetøjet eller andet motiverende er placeret på. Ofte vil barnet søge at dreje hovedet og kigge efter dette. Dette hjælper med at forhindre, at barnet altid kigger i samme retning og udvikler en favoritside og herved skævt eller fladt kranie.

Skift bærestillinger: Ofte har du selv som forældre en "favoritside". Der er en side og arm du helst vil bære tunge indkøbsposer mm. på. Når du ofte bærer barnet til samme side så vil du automatisk begynde at orientere barnet mere til den ene af sine sider, frem for den anden. Husk selv at skifte arm og bærestilling, så du lærer dit barn også at dreje hovedet og bruge sin muskler til modsatte side. 

Skift amme- og flaskedrivere: Hvis du ammer eller giver flaske til din baby, så forsøg at skifte den side, du holder barnet på, for at stimulere begge sider af nakken og hovedet.

Mavetid: Læg din baby på maven i vågen tilstand, under overvågning. Barnet skal hellere være på maven i kort tid af gangen med god kvalitet, fremfor længere tid mere dårlig og kompenserende strategier. Dette opmuntrer babyen til at løfte hovedet og udforske begge sider, samt træne styrken omkring nakken, ryg og forsiden. 

Sideliggende leg: Placer babyen på siden under opsyn, så de kan udforske verden fra en anden vinkel. Dette hjælper med at forhindre overbelastning af den ene side af hovedet. Ligeledes træner barnet her sin forsidens muskler, som skal anvendes til at trille. 

Skift blikretningen: Hvis du bemærker, at din baby konstant vender hovedet i den samme retning, kan du forsøge at skifte babyens opmærksomhed ved at bevæge dig eller tale fra den modsatte side.

Hvornår skal man være opmærksom på om baby har en favoritside?

Babyer kan have udviklet en favoritside allerede under graviditeten. Hvis du har en hjerteformet livmoder, bærer på tvillinger eller hvis barnet står i underkropsstilling, så vil pladsen være begrænset og barnet vil ofte placere sig i samme position. Her vil barnet allerede kunne få en favoritside og en fladhed på en del af kraniet.

Når barnet fødes vil det både fra graviditeten og under fødslen være udsat for et tryk på kraniet som medfører en skævhed. Denne skævhed på kraniet kan forårsage en favoritside, da barnet vil placere sit hoved på affladningen og det nyfødte barn kan endnu ikke selv flytte sit hoved rundt. Derfor vil det kunne få en større affladning på en del af kraniet og gradvist træne musklerne der hjælper med at føre hovedet i den position barnet foretrækker. 

Selvom du måske ikke kan se en affladning på kraniet, så skal du være opmærksom på, om barnet ofte kigger til samme side både i vågen og sovende tilstand. Du kan eventuelt kigge dine seneste billeder igennem og se om barnet her drejer hovedet i samme retning.

Er det altid 'favoritside', hvis baby har kigger mere til en side?

Det er vigtigt at påpege, at babyer naturligvis kan have en præference for en side i en vis periode, og det behøver ikke nødvendigvis at være et problem. Dog, hvis du bemærker, at dette bliver vedvarende, eller hvis det påvirker barnets fysiske udvikling eller komfort, bør du konsultere en børneterapeut.

Hvilke konsekvenser kan en favoritside have hos baby?

En favoritside hos en baby, hvor barnet altid drejer hovedet i den samme retning, kan have forskellige konsekvenser, især hvis det bliver vedvarende og ikke bliver håndteret. Nogle af de mulige konsekvenser omfatter:

Skævt kranie (Plagiocephali): Den mest almindelige konsekvens af en favoritside er udviklingen af et skævt kranie, hvor der kommer en affladning på den ene side af kraniet. Hvis babyen altid lægger hovedet i den samme position, kan det føre til en asymmetrisk hovedform. Dette kan have kosmetiske konsekvenser og i værre nogle tilfælde påvirke barnets kranieudvikling, som senere kan gøre det udfordrende at have eksempelvis cykelhjelm på.

Nakke- og skulderproblemer: Vedvarende favoritside kan også føre til spændinger og ubalance i babyens nakke- og skuldermuskler, hvilket kan påvirke deres bevægelsesomfang og komfort.

Skæv ryg og hofter: Når babyen altid ligger med hovedet vendt i den samme retning, kan det påvirke deres kropsholdning og føre til skævheder i rygsøjlen og hofterne.

Forsinket motorisk udvikling: Hvis babyen ikke får mulighed for at udforske begge sider og udvikle symmetriske bevægelsesmønstre, kan det påvirke deres motoriske udvikling, herunder evnen til at rulle, kravle og sidde.

Øjenproblemer: En favoritside kan også påvirke babyens øjenudvikling, da de ikke får lige så meget visuel stimulering på den ene side som på den anden. Dette kan påvirke synsudviklingen.

Kropsbevidsthed og krydskoordinering: hvis barnet ofte kigger til den ene side, så vil barnet kunne få en større kropsbevidsthed for den ene side og derfor have svært ved at aktivere og bruge den anden side. Når vi bruger begge sider af kroppen, så anvendes begge hjernehalvdele. Når vi bruger begge sider af kroppen samtidig så lærer begge hjernehalvdele at samarbejde. Dette gøres f.eks. ved at lave krydsbevægelser. 

Hvor lang tid tager behandlingen af favoritside hos baby?

Hvor lang tid behandlingen tager, afhænger af barnets individuelle situation og respons på behandlingen. For de fleste babyer, der har udviklet en favoritside, kan forbedringer ses i løbet af nogle uger til måneder med konsekvent intervention. Det er vigtigt at følge anvisningerne fra en børneterapeut og have tålmodighed under behandlingen, da det kan tage tid for barnets hovedform og muskulatur at ændre sig.

En hurtig indsats er væsentlig. Desto tidligere barnet kommer til behandling og du begynder at sætte ind over for problematikken, desto hurtigere vil barnet opnå bedring.

Kraniet består fra fødslen af 29 knogler som gradvist vokser sammen. Barnets kranie er fuld sammenvokset når barnet er 1,5 år, men allerede fra 3 måneder vil kraniepladerne være mere sammenvokset og mindre modtagelige overfor tryk og behandling.

Hvis du er bekymret for en favoritside eller eventuelle udviklingsproblemer, bør du konsultere en børneterapeut for rådgivning og vejledning. Du kan altid booke et "BabyTjek" hos mig, hvor vi kan vurdere om der er behov for yderligere behandling.

At undgå at danne en favoritside hos en baby handler om at fremme symmetrisk udvikling og give barnet mulighed for at udforske verden omkring sig på en balanceret måde.

Babyer kan begynde at sidde i en gynge, normalt en babygynge eller en babygynge med støtte, når de viser tilstrækkelig styrke og kontrol til at støtte deres overkrop og hoved selvstændigt. Dette sker normalt omkring 6 måneders alderen, men det kan variere fra baby til baby. Det gælder generelt for de fleste ting, at du skal vurdere din egen baby og evner.

Tag hensyn til disse ting, når baby skal gynge

Babyens alder og udvikling: Som nævnt tidligere er det vigtigt, at babyen har tilstrækkelig styrke og kontrol til at sidde op og støtte deres hoved, før de placeres i en gynge.

Sikkerhed: Vælg en babygynge, der opfylder sikkerhedsstandarder, og sørg for, at babyen er fastgjort sikkert i gynge med de medfølgende stropper eller sele.

Overvågning: Uanset hvor stabil gynge er, bør en baby aldrig efterlades uden opsyn, mens de bruger den.

Komfort: Sørg for, at babyen er komfortabel og har tilstrækkelig støtte til ryggen, når de sidder i gynge.

Længde af tid: Det anbefales at begrænse den tid, babyen bruger i gynge for at undgå overstimulering og udmattelse. Når en baby gynger, stimuleres den vestibulære sans (balancesansen). Denne sans kan godt overstimuleres og grænsen for overstimulering varierer fra barn til barn. Når et barn bliver træt, bliver det sværere at stabilisere sig og holde hovedet.

Justering af gynge: Mange babygynger har indstillinger, der giver dig mulighed for at justere hældningen eller vinklen, hvilket kan være nyttigt, da babyen vokser og udvikler sig.

Som med enhver babyudstyr er det vigtigt at tage hensyn til din babys individuelle behov og udviklingstempo. Hvis du er usikker på, hvornår det er passende at lade din baby sidde i en gynge, eller hvordan du bedst bruger gynge, er det en god idé at konsultere en for råd og vejledning. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Din baby skal gerne kunne en række ting før du kan gynge med baby. Læs mere omkring disse ting her og få gode tips til sjove stunder.

Babyer kan vise hvad der minder om smil i løbet af de første uger til måneder af deres liv, men tidspunktet for, hvornår de bevidst begynder at smile, kan variere fra barn til barn. Her er nogle typiske trin i, hvornår babyer begynder at smile:

Reflektorisk smil: Allerede fra fødslen kan babyer have reflektoriske smil, der ikke nødvendigvis er en reaktion på noget specifikt, men snarere en muskulær reaktion. Dette reflektoriske smil kan ses, når babyen sover eller slapper af.

Socialt smil: Det første ægte bevidste sociale smil udvikler sig normalt mellem 6 uger og 3 måneder gammel. Dette smil er en reaktion på stimuli fra omgivelserne, såsom din stemme, dit ansigt eller en sjov bevægelse. Babyen begynder at forbinde positive interaktioner med smil og begynder at udtrykke glæde og tilknytning på denne måde.

Smil som respons: Som babyen bliver mere opmærksom på verden omkring sig, vil de begynde at smile som en reaktion på sjove og positive oplevelser. Dette kan omfatte interaktioner med forældre, søskende eller andre omsorgspersoner.

Det første grin: Når baby er omkring 4 måneder vil de begynde at grine. De kan begynde at lave forskellige ansigtsudtryk og grinlyde for at udtrykke deres glæde. En babys grin vil ofte komme når de oplever noget der er rart eller overraskende.

Det er vigtigt at bemærke, at hvert barn udvikler sig i sit eget tempo, så nogle babyer kan begynde at smile tidligere eller senere end andre. Forældre skal opmuntre til positive interaktioner og trygt miljø for at hjælpe med at fremme smil og følelsesmæssig tilknytning. Smilet er en vigtig del af barnets måde at kommunikere og forbinde med omverdenen på.

Kan man lære en baby at smile hurtigere?

Mens du ikke kan tvinge en baby til at smile eller fremskynde deres naturlige udvikling, kan du som forælder bidrage til at skabe et positivt og støttende miljø, der opmuntrer til smil og følelsesmæssig tilknytning. Her er nogle måder, hvorpå du kan hjælpe med at fremme smil og positiv interaktion med din baby:

Øjenkontakt og ansigtsudtryk: Babyer er opmærksomme på ansigtsudtryk og øjenkontakt. Prøv at lave øjenkontakt med din baby, og smile og snak med dem med et venligt ansigtsudtryk. Dette kan opmuntre dem til at reagere med et smil.

Stimulering: Giv din baby sjove stimuli, som farverige legetøj, sjove ansigtsudtryk eller blide, legende bevægelser. Dette kan hjælpe med at fange deres opmærksomhed og fremkalde smil.

Mavetid: Sørg for, at din baby får regelmæssig mavetid hvor de kan interagere med omgivelserne. Dette kan fremme styrkelse af nakke- og rygmuskler og give mulighed for at se sine omgivelser fra en ny vinkel.

Positiv stemning: Skab en positiv og kærlig atmosfære omkring din baby. Smil, grine og være tålmodig og opmærksom på deres behov.

Gentagne aktiviteter: Gentag positive interaktioner og aktiviteter, der får din baby til at smile. Dette kan hjælpe med at etablere en forbindelse mellem glæde og smilning.

Respons på babyens signaler: Vær opmærksom på din babys signaler og behov. Når de viser tegn på glæde, som f.eks. at vrikke med armene eller lave grinlyde, skal du reagere positivt og opmuntre dem til at fortsætte.

Hvis din baby endnu ikke smiler, kan der være flere årsager til det, og det er normalt ikke nødvendigvis et tegn på et problem. Babyer udvikler sig i deres eget tempo, og timingen for, hvornår de begynder at smile, kan variere betydeligt fra barn til barn. Her er nogle mulige årsager til, at din baby måske ikke smiler endnu:

Alder: Smilning er en del af babyens sociale og følelsesmæssige udvikling. Nogle babyer kan begynde at smile tidligt, mens andre måske tager længere tid. Det er normalt at se det første ægte sociale smil omkring 6 uger til 3 måneder.

Temperament: Babyer har forskellige temperament og personligheder. Nogle babyer er mere reserverede og tager længere tid om at reagere med smil, mens andre er mere udadvendte og smiler tidligere.

Miljø og interaktion: Babyer reagerer på de stimuli og interaktioner, de oplever fra deres omgivelser. Hvis din baby ikke oplever meget positiv interaktion eller stimuli, kan det tage længere tid, før de begynder at smile.

Fysisk velvære: Hvis din baby er ubehagelig på grund af smerter, sygdom eller ubehag, kan det påvirke deres humør og evne til at smile. Sørg for, at din baby er sund og komfortabel.

Øjenkontakt: Vær opmærksom på, om din baby har øjenkontakt med dig. Det er helt normalt at der er tidspunkter på dagen hvor baby ikke søger øjenkontakt eller kigger væk. Men der skal samtidig være flere tidspunkter på dagen hvor din baby søger at kigge på eller efter dig.

Fødselsdepression: Hvis du oplever postpartumdepression eller har følelsesmæssige udfordringer, kan det påvirke din evne til at interagere positivt med din baby, hvilket igen kan påvirke deres smil.

Hvis du er bekymret over, at din baby ikke smiler endnu, og dette vedvarer, eller hvis du bemærker andre bekymrende adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige tegn, kan det være en god idé at konsultere en børnelæge eller en sundhedsprofessionel. De kan give dig vejledning og evaluere din babys trivsel for at sikre, at alt er i orden. Husk, at det er vigtigt at give din baby tid og tålmodighed i deres egen udviklingsrute.

Hvorfor smiler mennesker i det hele taget?

I det store hele tjener smil som en vigtig måde at kommunikere vores følelser, intentioner og forhold til andre mennesker. De kan bringe glæde, skabe forbindelser og styrke sociale bånd mellem mennesker.

Mennesker smiler af forskellige årsager, og smil er en vigtig del af vores kommunikation og udtryk for følelser. Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at mennesker smiler:

Glæde og lykke: Et af de mest åbenlyse grunde til smil er følelsen af glæde og lykke. Når vi oplever positive begivenheder eller øjeblikke, smiler vi ofte for at udtrykke vores glæde og tilfredshed.

Social interaktion: Smil er en vigtig del af vores sociale interaktion. Vi smiler for at vise venlighed, respekt og accept over for andre mennesker. Det kan fungere som en invitation til at etablere kontakt og kommunikation.

Empati: Smil kan også udtrykke empati og medfølelse. Når vi ser nogen i smerte eller sorg, kan et venligt smil signalere vores støtte og medfølelse og lade den anden person vide, at vi er der for dem.

Afslappethed og komfort: Nogle gange smiler vi, når vi føler os afslappede, komfortable eller trygge i en given situation. Dette smil kan udtrykke en følelse af ro og velvære.

Humor: Smil og latter er naturlige reaktioner på humor og sjove situationer. Når vi finder noget morsomt, smiler eller ler vi som en måde at udtrykke vores glæde over det sjove øjeblik.

Sociale konventioner: I mange kulturer og samfund forventes det, at vi smiler som en form for høflighed eller velkomst i sociale situationer. Selvom smil i disse tilfælde ikke altid er en ægte udtryk for følelser, bruges de som en del af vores sociale adfærd.

Selvtilfredshed: Nogle mennesker smiler som en form for selvtilfredshed eller selvopmuntring. Det kan være et udtryk for at styrke ens selvtillid eller en positiv måde at håndtere udfordringer på.

Kropssprog: Smil er en vigtig del af kropssproget og kan signalere tillid og åbenhed. Det kan også bruges som et redskab til at formidle en positiv holdning eller intention.

Babyer kan begynde at smile i løbet af de første uger til måneder af deres liv, men tidspunktet for, hvornår de smiler bevidst, kan variere fra barn til barn.

En babys kranie udvikler sig gradvist over de første leveår. Her er nogle vigtige milepæle i udviklingen af en babys kranie:

Nyfødt kranie: Under graviditeten og ved fødslen er en babys kranie blødt og eftergiveligt. Her består kraniet af intet mindre end 29 kranieknogler, der endnu ikke er vokset sammen. Dette skyldes at, kraniet skal være formbart så det kan tilpasse sig når der skal igennem fødselskanalen. Samtidig er det vigtigt, for at hjernen kan vokse. Hvis baby har stået langt nede i bækkenet i længere tid under graviditeten, har ligget skævt inde i maven, er stjernekigger eller er blevet taget med sugekop, kan kraniet godt være deformt og afvige fra den symmetriske form. En babys anatomi er så smart, at det efter 14 dags tid vil finde tilbage til den symmetriske form. Hvis babys kranieform afviger fra den symmetriske form ved fødslen, er det dog vigtigt at tænke over babys lejring i sovende og vågen tilstand.

Kranieudvikling i løbet af de første måneder: I de første måneder af babys liv vil kraniet fortsætte med at udvikle sig. Kraniets fontaneller (der hvor kraniepladerne mødes) og suturer (områderne mellem kraniepladerne) begynder at blive mere faste og mindre synlige, men kraniet forbliver relativt blødt og formbart. Det er også her en babys kranie hurtigt kan blive skævt på en af kraniesiderne eller fladt bagtil.

Solidt kranie: Som babyen vokser og kraniesuturerne gradvist lukker sig, bliver kraniet mere solidt og mindre formbart. Dette sker normalt inden for det første leveår, men tidslinjen kan variere fra barn til barn. På dette tidspunkt vil babyens kranie have opnået en betydelig grad af fasthed og stabilitet. Den største fontanelle (der sidder ca. 2 cm over hårgrænsen i midten) er endeligt vokset sammen med 18 måneders alderen. 

Vedvarende udvikling: Selvom kraniesuturerne gradvist lukker sig og kraniet bliver fastere, vil barnets hjerne stadig vokse og udvikle sig i løbet af barndommen. Denne fortsatte vækst kan medføre, at kraniet ændrer sig og tilpasser sig barnets hjernevækst. Når barnet er 3 år er hjernen på ca. 80% af en voksens hjernestørrelse. Dog vil kraniet være meget fast og ikke særlig modtagelig overfor ydre tryk og påvirkning.

Det er vigtigt at bemærke, at blødheden i en babys kranie i de første måneder er en naturlig del af udviklingen. Det giver plads til hjernens vækst og letter passage gennem fødselskanalen under fødslen. Dog bør du altid håndtere din baby forsigtigt og undgå at udsætte hovedet for overdreven pres eller traumer, indtil kraniet er blevet mere fast og solidt. Hvis du er bekymret for din babys kranie udvikling eller har spørgsmål, bør du konsultere en børnelæge eller børneterapeut for vejledning og rådgivning.

En babys kranie er yderst modtagelig overfor ydre omgivelsers påvirkning de første par måneder. Disse faktorer påvirker en babys kranieform:

Kranieform under graviditeten og ved fødslen: En babys kranie kan have en fladhed allerede fra fødslen. Dette kan bl.a. skyldes placeringen i maven eller øget modstand under fødslen.

Præmatur: Hvis babys fødes præmaturt (født inden uge 37) er kraniet ekstra modtageligt over for ydre tryk. Babyer der skal ligge i kuvøse vil ofte skulle ligge på siden for at skåne lungerne. Her er babys kranie udsat for ydre tryk på siden af kraniet, hvorfor kraniet ofte vil få en smal og aflang form. 

Ydre tryk: her er der tale om tryk der kommer fra de nye omgivelser uden for livmoderen. Dette kan være sengen, forældres arme eller bryst mm. Hvis baby ofte ligger med hovedet i samme position, vil der i de første levemåneder hurtigt kunne opstå fladhed på den side baby ligger på.

Stramhed i muskulaturen: Hvis nogle af halsen eller nakkens muskler er blevet stramme, vil de kunne dominere en hovedrotation, hvorfor baby vil have svært ved at dreje hovedet til den modsatte side. Dette vil kunne medføre kranieskævhed eller/og favoritside.

Favoritside: Det kan være svært at sige hvad der kommer først favoritside eller kranieskævhed. De kan ofte gå hånd i hånd. Ved en favoritside ses det, at der er en af kroppens sider (højre eller venstre) som er mere dominerende end den anden side. Dette kan skyldes stramhed i muskulaturen på den ene side, svaghed på en side eller øget opmærksomhed på en side. Hvis en kranieskævhed er kommet først, vil baby have svært ved at dreje hovedet til den modsatte side og derfor ofte søge sin allerede "flade" side. Dette kan medføre øget affladning af kraniet på favoritside samt en øget opmærksomhed på den ene side. Hvis dette ikke bliver opfanget og behandlet tidligt i babys liv, vil det kunne føre til stramhed i muskulaturen på den ene side af kroppen og øget svaghed på den anden side af kroppen. Samtidig vil kraniet kunne få en udtalt skævhed, som bliver svære at rette op på ældre baby bliver.

Hjernen vokser sig større (indre tryk): Hjernen vokser sig gradvist større og skaber et indre tryk som ligeledes påvirker kranieformen. 

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til babys kranie?

At være opmærksom på din babys kranie er vigtigt for at sikre, at barnet udvikler sig sundt og uden problemer. Her er nogle ting, du skal være opmærksom på:

Kranieform: Hold øje med din babys kranieform. Hvis du bemærker en usædvanlig fladhed på den ene side af hovedet, bagtil eller en unormal form, bør du konsultere en børnelæge eller en børneterapeut. Dette kan være tegn på plagiocephali (flad hovedform) eller andre kraniale problemer.

Kraniesuturer og fontaneller: Kraniesuturerne og fontanellerne er de bløde områder mellem kraniebenene hos en baby. De bør være åbne i de første måneder af livet. Hvis du bemærker, at kraniesuturerne ikke lukker sig korrekt eller lukker sig for tidligt, skal du tale med en læge.

Hovedomkreds: Overvåg din babys hovedomkreds. Lægerne måler normalt hovedomkredsen ved babyens rutinemæssige kontrolbesøg. Hvis hovedomkredsen afviger markant fra gennemsnittet eller oplever en usædvanlig vækst, kan det kræve yderligere vurdering.

Trykpunkter: Undgå at placere din baby i en position, der udsætter hovedet for konstant pres/tryk eller gnidning mod en overflade, da dette kan føre til flad hovedform eller hudirritation.

Mavetid: Sørg for, at din baby får tilstrækkelig tid på maven under opsyn. Dette hjælper med at styrke nakke- og rygmuskler samt aflaster kraniet for ydre tryk.

Forsvindende kraniesuturer: Som tidligere nævnt bliver kraniesuturerne gradvist mindre synlige, når de lukker sig i løbet af de første leveår. Dette er en naturlig del af udviklingen.

Konsulter en børnefysioterapeut: Hvis du er bekymret for noget vedrørende din babys kranie, såsom form, smerter, usædvanlig hovedvækst eller andre symptomer, bør du straks kontakte en børnefysioterapeut eller læge. En tidlig vurdering kan hjælpe med at identificere eventuelle problemer og tage de nødvendige skridt for at løse dem.

At være opmærksom på din babys kranie og reagere på eventuelle bekymringer i tide kan bidrage til at sikre, at barnet udvikler sig sundt og uden kraniale problemer.

En babys kranie udvikler sig gradvist over tid, og kraniet ændrer sig betydeligt i løbet af de første leveår. Læs her hvornår kraniepladerne er groet helt sammen.

Artikler i kategorien: Udvikling

Undgå favoritside hos din baby [Guide]

Hvornår Må Min Baby Sidde i En Gynge?

Hvornår smiler en baby?

Hvornår er babys kranie hårdt?

Børnefysioterapeut

Behandling

Praktisk Information

Kontakt