Helikopteren - Motorisk Øvelse [Guide med Video]

Skrevet af Karina Køppen 22. nov. 2024

Helikopteren - Øvelse - Baby Motorik - Video

Har du prøvet at ligge dit barn på dit eget hoved og dreje rundt? Øvelsen kalder jeg for "helikopteren", da barnet her fungerer som propellen på toppen af helikopteren 🚁
Øvelsen/legen kan laves fra barnet er ca. 4 måneder eller fra barnet kan holde sit eget hoved stabilt i maveliggende. Det skyldes at barnet her er stærk nok til at stabilisere sit hoved i mens du drejer rundet om dig selv.
Barnet på videoen er 8 måneder.

Øvelsen/legen træner både barnets og din egen vestibulære sans i 1 ud af de 5 mulige retninger. Den vestibulære sans, også kaldt balancesansen, kan nemlig stimuleres ved rotation om egen akse (drejer rundt om sig selv), lodrette bevægelser (op og ned), vandrette bevægelser (frem og tilbage), ved vippende bevægelser (svinger fra side til side) og ved at hovedet hænger nedad (eksempelvis ved kolbøtter).

Den vestibulære sans kan både have en lav og høj tolerance over for stimulering i de 5 retninger. Jo flere gange sansen stimuleres i de forskellige retninger, desto mere kan sansen holde til. Det er ofte derfor at man med alderen får en lavere tolerance overfor ting der bevæger sig. Hvis man fortsætter med at træne/stimulere den vestibulære sans med alderen, så ville man ikke blive lige så dårlig eller køresyg i eksempelvis gynger, rutchebaner eller på køreture.

Sådan laver du øvelsen "Helikopteren"

  1. Løft dit barn op foran dig og læg barnet på dit hoved. Lad her barnets mave hvile på dit hoved mens du stadig holder godt fast omkring barnets ribben.
  2. Start med at dreje rundt om dig selv i et roligt tempo. I starten må du gerne lave øvelsen kortvarigt og holde lidt længere pauser imellem forsøgene. På den måde kan du bedst muligt se og lytte til dit barns reaktion på øvelsen. Mellem hvert forsøg løftes barnet roligt ned fra dit hoved og I kan se hinanden i øjenene for at vurdere og eventuelt spejle barnets reaktion.
  3. Hvis dit barn udtrykker begejstring, må du gerne gentagelse øvelsen igen i lidt hurtigere tempo og i lidt længere tid. Gradvist kan du øge antallet af ture rundt om dig selv og hastigheden. Vær dog opmærksom på, at du også selv træner din balancesans, hvorfor du også kan blive rundtosset.

Video omkring emnet

Book tid hos Karina

Vil du høre mere om behandlingerne?

Ring til mig eller send en mail. Ring på 51 53 54 55 eller skriv til karina@boernefysioterapeut.dk.