Gåvogn til baby - Hvad er anbefalingen?

Spørgsmålet om, hvorvidt en gåvogn er godt eller dårligt for babyer, har været genstand for debat blandt eksperter og forældre i mange år. Her er nogle vigtige overvejelser at tage med i betragtning:

Hvad er barnets naturlige bevægelsesmønster?

Når et barn skal lære at gå selvstændigt, er der mange motoriske færdigheder der går forud for dette. Barnet skal først lære at rejse sig op og sætte sig ned ved støtte til møbler, gå sidelæns gang langs møbler, rotere omkring sin egen akse ved støtte til møbler, stå selvstændigt uden støtte.

Når barnet har brugt lang tid på at øve disse motoriske færdigheder, er barnet klar til at kunne gå selvstændigt uden støtte.

Det er vigtigt at barnet først lærer at gå sidelæns gang ved møbler eller lignende, da det er her barnet opbygger sin stabiliserende muskelstyrke omkring hofterne, på inder- og ydersiden af lårerne, omkring knæleddene samt ankelleddene. Ligeledes lærer barnet at kunne vægtforskyde, så det er muligt at løfte det ene ben frit fra underlaget mens det andet ben stabiliserer barnets vægt.

Når barnet føler sig i kontrol ved vægtforskydningen, begynder barnet at kunne have mindre støtte til møbler. Langsomt vil barnet udforske hvor meget eller lidt støtte der er behov for, for at kunne gå hen til et andet møbel. Gradvist vil barnet give mere og mere slip på møblerne og gå små selvstændige skridt, for at nå det motiverende element (f.eks. legetøj).

Hvorfor hjælper en gåvogn ikke på barnets naturlige gangudvikling?

Når barnet anvender en gåvogn er det ikke muligt for barnet, at gå sidelæns gang. Barnet kan kun gå lige frem. Hvis barnet endnu ikke kan gå selvstændigt uden støtte, så har barnet ikke forudsætningerne for eller muskelstyrken til, at kunne vægtforskyde, hvor det ene ben bærer barnet fulde vægt mens det andet løftes. Dette vil ofte resultere i, at barnet "trækker" sine ben afsted med overkroppen og armene længere fremme end underkrop og ben. Dette vil skabe en unaturlig forståelse af barnets egen tyngdepunkt, da vægten her primært vil ligge foran barnets krop, frem for ned i barnets ben.

En gåvogn kan hurtigt komme op i fart, hvorfor der skal bruges mange kræfter og energi på at holde den i skak. Dette medfører ofte, at gåvognen kan stikke lidt af med barnet. Det kan være sjovt for barnet kan komme op i farten og hurtigt kunne bevæge sig rundt i sine omgivelser. Dog kan barnet ikke nå at skabe stabilitet omkring sine led og flytte sine kropsdele korrekt.

Mit barn bruger andre møbler som gåvogn, hvad gør jeg?

Børn er geniale! De finder hurtigt på løsninger til at kunne afprøve og udforske nye bevægelsesmuligheder. Børn lærer ved at lave mange forskelligeartet bevægelser og bruge erfaringer fra disse i nye motoriske færdigheder. Så når børn selv finder ud af, at de kan rejse sig op ved skamler, kasser eller lignende og skubbe rundt på disse, er det en god erfaring for dem. Her er de selv i kontrol over bevægelsen, da de selv har fundet ud af hvordan de kan kombinere tidligere bevægelseserfaringer samt muskelstyrke til at udføre handlingen.

Generelt er barnets egne bevægelsespåfund gode. Vi skal som omsorgspersoner støtte og guide barnet til, at afprøve og opnå nye motoriske færdigheder. Det er barnet selv der skal udføre handlingen og lærer hvordan kroppen bruges.

Hvornår vil der være behov for at søge vejledning hos fagpersoner?

Børn går ofte selvstændigt når de er 1-1,5 år, dog kan dette variere fra barn til barn. Hvis du er i tvivl om dit barn er bagud i sin motoriske udvikling, så søg vejledning hos en børneterapeut.